Altid gratis fragt i DK
Du er her:

All in One betingelser

All in One pakkerne indeholder alle en række services og kundesupport. Hvor meget service en butik har behov for kan være meget individuelt, så tjek her nedenfor hvilken pakke der passer dig bedst.

 

AiO Basis pakken er den simple løsning til at tage imod kortbetalinger. Abonnementet indeholder en betalingsterminal, softwarelicens, gatewaylicens og telefonsupport i vores kundeservice mandag - fredag i tidsrummet 8:00-18:00 og fejlmelding lørdag kl. 8:00-16:00. Konstaterer vi en fejl, som ikke kan løses telefonisk, sender vi en ombytningsterminal til forretningens adresse. Ved fejlmelding inden kl. 12:00 på hverdage, sender vi ombytningsterminalen samme dag. Desuden medfølger NFC aktivering til kontaktløse betalinger samt MobilePay abonnement.

 

AiO Premium er for dig, der ikke kan undvære terminalen ved fejl i hverdagen. Abonnementet indeholder en betalingsterminal, softwarelicens, gatewaylicens og udvidet telefonsupport i vores kundeservice mandag-fredag kl. 8:00-20.00 og fejlmelding lørdag kl. 8:00-16:00. Såfremt vi konstaterer en fejl, der ikke kan løses telefonisk, kan du få en tekniker ud i din forretning med en ombytningsterminal inden for 4 timer, efter fejlmeldingen er registreret hos os i ovenstående tidsrum.

Ekstra services ift. Basis: Udvidet kundesupport, oprettelse og ændringer til gebyrliste, DCC (Dynamic Currency Conversion - lad turister betale i deres egen valuta), ingen kørselsregning ved forgæves kørsel, gratis upload af logofil (1 gang årligt), TCS Rapporteringssystem.

 

AiO Premium Plus er for dig, der ikke kan undvære en betalingsterminal - heller ikke i weekenden og som f.eks. ønsker fleksibel terminaludskiftning. Abonnementet indeholder en betalingsterminal, softwarelicens, gatewaylicens og telefonsupport i vores kundeservice mandag-fredag kl. 8:00-22:00 samt lørdag-søndag kl. 8:00-21:00. Såfremt vi konstaterer en fejl, der ikke kan løses telefonisk, kan du få en tekniker ud i din forretning med en ombytningsterminal inden for 4 timer, efter fejlmeldingen er registreret hos os i ovenstående tidsrum.

Ekstra services ift. Premium: Udvidet kundesupport, gratis upload af logofil (2 gange årligt), fleksibel terminaludskifting, rabatordning på bonruller.